top of page
Search

Gender Scan – When Can You Find Out the Sex? Everything You Need to Know (2026)

  • Writer: Josephine Frost
    Josephine Frost
  • 7 hours ago
  • 3 min read

Hvornår kan man få kønsscanning?


Et af de spørgsmål vi får allermest fra kommende forældre er: “Hvornår kan vi få at vide, om det er en dreng eller en pige?” Kønsscanning er den næstmest bookede scanning i Danmark, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Øjeblikket hvor kønnet afsløres er for mange et af graviditetens største højdepunkter.

Hos Stork Scan tilbyder vi kønsscanning centralt i København ved Nørreport Station. Ingen venteliste, ingen læghenvisning – du booker direkte online.


Fra hvilken uge kan man få kønsscanning?


Vi tilbyder kønsscanning fra uge 14+0 til og med uge 40+0. De fleste vælger at komme til kønsscanning mellem uge 15 og 18, da kønnet er tydeligst at se i denne periode. Jo tidligere du kommer, jo større er risikoen for, at fosteret ikke ligger optimalt, og at vi ikke kan se kønnet med sikkerhed.

Vores anbefaling er uge 15-17 – her er kønnet i langt de fleste tilfælde tydeligt synligt, og der er stadig rigelig tid til at fortælle det til familie og venner, holde gender reveal eller nå at forberede sig inden barnets ankomst.


Hvad påvirker om man kan se kønnet?


Det er ikke altid muligt at se kønnet ved første forsøg – selvom sonografen er erfaren og udstyret er af høj kvalitet. Flere faktorer spiller ind:

Fosterets placering er den vigtigste faktor. Hvis fosteret ligger med kønnet væk fra ultralydsscanneren, eller har krydsede ben, kan det være svært at se. Det er ikke noget sonografen kan kontrollere, men vi har tricks til at få fosteret til at flytte sig.

Graviditetsugen spiller også en rolle. Før uge 14 er kønsorganerne ikke fuldt udviklede, og selv erfarne sonografer kan have svært ved at fastslå kønnet med sikkerhed. Der er derfor større risiko for fejlbestemmelse hvis man kommer for tidligt.

Moderkagens placering kan også påvirke billedkvaliteten, ligesom moderens kropsbygning og fostervandsmængden. Alle disse faktorer kan gøre kønsbestemmelse sværere – men hos Stork Scan er vi vant til at scanne i alle situationer.


Hvad nu hvis kønnet ikke kan ses?


Hos Stork Scan tilbyder vi altid gratis genscanning, hvis kønnet ikke kan fastlægges på grund af fosterets placering. Du behøver ikke betale igen – vi sørger for at du går derfra med et svar.


Hvad får man med fra en kønsscanning hos Stork Scan?


En kønsscanning hos Stork Scan er langt mere end blot en afsløring af kønnet. Du får også en faglig vurdering af graviditeten, herunder hjertelyd, fosterets og moderkagens placering samt en estimeret vægt. Du får printede billeder med hjem samt billeder og videoklip sendt direkte til din telefon via QR-kode umiddelbart efter scanningen.


Sådan kan du få kønnet afsløret – vælg den måde der passer jer


Hos Stork Scan ved vi, at selve øjeblikket er forskelligt for alle. Derfor tilbyder vi tre måder at få kønnet afsløret på:

Få det at vide med det samme under scanningen. Den mest populære måde – sonografen afslører kønnet direkte, så I kan dele glæden i det øjeblik det sker.

Få kønnet med i konvolutten med dine scanningsbilleder. Hvis du ønsker at åbne det i dit eget tempo – måske hjemme eller sammen med nogen særlig – lægger vi kønnet i konvolutten med dine billeder.

Køb en gender reveal-ballon som tilkøb. Ballonen er fyldt med konfetti i barnets farve – lyserødt eller lyseblåt – så du og dine nærmeste kan åbne den sammen og få svaret på samme tid.

Skrabelodder – en sjov måde at afsløre kønnet på. Perfekte hvis I vil give spændingen videre til bedsteforældre, søskende eller andre kære, så de får deres eget afsløringsøjeblik. Eller brug dem selv, hvis du foretrækker at afsløre det på den måde.


Kønsscanning af tvillinger


Venter du tvillinger? Vi tilbyder også kønsscanning af tvillinger fra uge 14. Spændingen fordobles når vi skal finde ud af om det er en dreng og en pige, to piger eller to drenge. Vi sætter altid ekstra tid af til tvillingescanninger.


Hyppigt stillede spørgsmål om kønsscanning


Hvornår er den tidligste kønsscanning? Fra uge 14+0, men vi anbefaler uge 15-17 for det bedste resultat.

Kan man få kønsscanning uden læghenvisning? Ja, du booker direkte hos os uden nogen form for henvisning.

Hvor lang tid varer en kønsscanning? Scanningen varer ca. 20-30 minutter inklusiv faglig gennemgang.

Er kønsscanning sikker? Ja – ultralydsscanning anvender lydbølger og er veldokumenteret sikkert for både mor og foster.


 
 
 

Comments


bottom of page