At være gravid – dine rettigheder

At være gravid og føde et barn er en livsforandrende oplevelse. Forløbet kan være fyldt med glæde, forventning og håb – men også usikkerhed og en masse spørgsmål. Derfor er det vigtigt at kende sine rettigheder som gravid og fødende i det danske sundhedsvæsen.

Din graviditet – hvilke tilbud har du?

Under graviditeten har du ret til at blive fulgt både af din egen læge og af en jordemoder, som er tilknyttet dit fødested. Du bliver tilbudt en scanning i første og anden trimester, men yderligere scanninger tilbydes kun, hvis der er særlige grunde til, at du skal følges tættere.

Du har som udgangspunkt frit sygehusvalg, hvilket betyder, at du selv kan vælge, hvor du ønsker at føde. Dog kan et hospital afvise dig, hvis der ikke er kapacitet, eller hvis særlige faglige hensyn gør det mere sikkert, at du føder et andet sted. For nogle føles hospitalet som det mest trygge valg, mens andre foretrækker at føde i vante og hjemlige rammer. Hvis du ønsker at føde hjemme, er det også en ret, du har. Sundhedsloven sikrer, at regionen stiller en jordemoder til rådighed, som kan være til stede og bistå dig under hele fødslen i hjemmet.

Informeret samtykke – tilbud, valg og indflydelse

Når du bliver gravid, møder du en række undersøgelser, kontroller og tilbud fra sundhedsvæsenet. Det kan virke overvældende, men det er vigtigt at huske, at det netop er tilbud. Som gravid har du altid ret til at sige ja eller nej, og du har ret til at få ordentlig information, inden du træffer dine valg.

Sundhedspersonalet har pligt til at forklare dig, hvorfor en undersøgelse eller behandling tilbydes, hvilke fordele og ulemper der kan være, og hvilke alternativer der findes. Med den viden og information er det dig – eller jer der beslutter, hvad der er det rigtige. Du kan til enhver tid afslå en behandling, også selvom det sundhedsfagligt er en anbefaling. Retten til at bestemme over din egen krop gælder hele vejen igennem graviditeten og fødslen, og kun du eller I ved, hvad der er det bedste i jeres situation. Dermed også sagt at for at tage et valg er informationen grundlag for at beslutte hvad der passer jer bedst. På samme måde som du har ret til at få information, har du også ret til at frabede dig information.

Tavshedspligt

Alt sundhedspersonale er underlagt tavshedspligt. Det betyder, at de ikke må videregive oplysninger om dig, din graviditet eller din behandling til andre uden dit samtykke. Det gælder både i forhold til familie, venner, arbejdsgiver eller myndigheder.

Tavshedspligten skal sikre, at du trygt kan dele personlige og følsomme oplysninger med sundhedspersonalet uden at bekymre dig for, at de bliver delt videre. Der findes enkelte undtagelser, hvor sundhedspersonalet har pligt til at bryde tavshedspligten. Det vil som regel være i et aktuelt behandlingsforløb, hvis der opstår komplikationer. For eksempel kan en jordemoder under graviditeten eller fødslen have pligt til at konferere med eller tilkalde en læge.

Klager

Hvis du oplever fejl, dårlig behandling eller brud på dine patientrettigheder, har du ret til at klage – og i nogle tilfælde til at søge erstatning. Klager over sundhedsfaglig behandling i Danmark indgives som regel til Styrelsen for Patientklager, og på www.stpk.dk

kan du læse mere om, hvordan du gør.

Hvis du har fået en skade som følge af behandling, kan du desuden søge erstatning. Det skal anmeldes til Patienterstatningen, og på www.patienterstatningen.dk

finder du mere information om processen. Vær opmærksom på, at der kan være tidsfrister for, hvornår en klage eller en anmeldelse skal indsendes. Det er derfor vigtigt at reagere i god tid, hvis du ønsker at klage eller søge erstatning.