

Harmony test – NIPT
Harmony-testen er en blodprøve, der tages fra armen på den gravide fra uge 10+0. I prøven analyseres små fragmenter af fosterets DNA, som cirkulerer i moderens blod.
Testen giver en meget præcis risikovurdering af udvalgte kromosomafvigelser (syndromer) – på samme måde som ved nakkefoldsscanning og Doubletest, men med langt højere nøjagtighed. Harmony-testen opdager 99,9 % af alle fostre med Downs syndrom, mens nakkefoldsscanning og Doubletest finder omkring 89 %.
Harmony-testen er bedst egnet til gravide med ét foster, også selvom graviditeten er opnået med donoræg eller sæddonor. Det er dog en forudsætning, at hverken du eller den biologiske barnefar er bærer af kromosomfejl.
Passer Harmony-testen ikke til dig på grund af vægt? Så kan Evita-testen være et bedre valg.
