I denne artikel sætter vi fokus på de følelser og reaktioner, der kan opstå, når en graviditet ikke følger den forventede norm. De fleste gravide ønsker at ligge lige midt i gennemsnittet, et trygt sted hvor alt ser ud til at gå som det skal.
Man kan sammenligne en normal graviditet med at køre midt på vejen. Her er der masser af plads, og risikoen for at ende i grøften virker fjern. De fleste gravide vil gerne være præcis her – hvor der er luft på begge sider, og hvor alt føles normalt. Det er især tydeligt, når vi taler om barnets vækst og udvikling. Hvis man ligger for langt oppe eller nede på kurven, kan det føles som om, man er ved at køre ud i vejsiden, tættere på grøften. Her opstår bekymringerne: Er barnet for lille? Er det for stort? Det er svært ikke at ønske at være gennemsnitlig, selvom vi godt ved, at kroppe og graviditeter er forskellige. Alligevel hænger ønsket om normalitet ved, og det kan føles udfordrende at håndtere variationer.
Vores forventninger kommer ikke ud af ingenting.
Vi samler på billeder og historier om ”gode” graviditeter. Sociale medier og andre platforme giver os et spejl at kigge i, men det spejl viser sjældent det uperfekte. Når vi endelig støder på det unormale, kan det skabe frygt for, om det samme vil ske for os – som om grøften pludselig er rykket tættere på.
Når graviditeten afviger fra det normale, kan det føles som om, kroppen har svigtet, eller at man selv har fejlet. Mange oplever en slags alarmtilstand, og en forsvarsmekanisme kan være at tage afstand fra barnet i maven. Heldigvis varer denne distance sjældent længe. Bekymringerne forsvinder gradvist, og ønsket om at beskytte barnet træder i stedet. Selv når scanninger viser, at noget er lidt uden for normalen – måske en klumpfod eller en læbespalte – er det ofte stadig sunde, raske børn, der fødes.
Hvad gør man, når alt ikke går efter planen?
Når noget ikke er, som man forventede, kan det ryste billedet af det perfekte barn, man havde forestillet sig. Det kan være hårdt at erkende, at der er en skævhed, og mange oplever en dyb sorg eller frygt for fremtiden. Det er som at have "kørt i grøften".
Det kræver energi at komme tilbage på sporet, og når man er oppe igen, melder reaktionerne sig ofte. Man kan føle sig udmattet og bekymret for, om det vil ske igen. Det er en reaktion, der især ses hos dem, der tidligere har haft en udfordrende graviditet, hvad enten det skyldes for tidlig fødsel, komplikationer eller sygdomme som svangerskabsforgiftning. Disse oplevelser kan skabe uro i en ny graviditet.
Det vigtigste er at finde ro og fokusere på ens eget velvære. Når panikken sætter ind, hjælper det ikke at handle i affekt. Det handler i stedet om at acceptere de vilkår, du står overfor, for de er ofte ikke til forhandling. Bekymringer er ofte værre end virkeligheden, og det kan hjælpe at tale med nogen, der både forstår dig menneskeligt og fagligt.
Når du passer på dig selv og møder dine behov med accept og kærlighed, forbereder du samtidig dit moderskab og får mod og styrke, som du får brug for, når du skal byde din baby velkommen til verden.
Comments